fbpx

EN AF VORES KUNDER SIGER

“Min ryg og nakke har aldrig haft det bedre, end siden jeg startede her”.

Bitten Jørgensen, 53 år

 

Pilates

Fysio Pilates – det bedste fra pilates og fysioterapiens verden.

Alle pilatesinstruktører i Fysio Studio er uddannede fysioterapeuter. Derfor får du kvalitetstræning ud over det sædvanlige. Når vi kombinerer vores faglige viden med effektiv træning får du en stærk og smidig krop.

Skader kan forværres, hvis de ikke genoptrænes rigtigt. I Fysio Studio bruger vi vores indsigt om genoptræning og behandling til at genopbygge din krop på den mest skånsomme og effektive måde.

Vores hold er små, så vi har tid til grundig vejledning af hver enkelt deltager. Så er du sikker på at lave øvelserne korrekt.

Pilatestræningen styrker din ryg, mave og kropsbevidsthed. Du arbejder grundigt med de stabiliserende muskler i ryg og nakke og udspænder overbelastede muskelgrupper, så kroppen opnår en bedre balance, der reducerer smerter og forebygger slid og skader.

Træningen er effektiv – også selvom du kun træner en gang om ugen.

NYHED – Endnu flere år i Oktober 2024

På grund af øget efterspørgsel åbner vi op for flere nye hold i oktober.

I uge 42 vil der flere nye FitReformer hold på programmet.

I uge 43 vil der starte et nyt Matwork hold mandag kl. 16.00 og et nyt Reformer hold tirsdag kl. 16.00. Tilmeld dig allerede nu under Holdoversigt.

Gratis intro

Det er vigtig, at vi lærer dig og dine behov at kende, så du opnår de bedst mulige resultater. Derfor inviterer vi dig altid til en personlig intro, inden du starter til pilates hos os. Til introduktionen får du professionel vejledning, og sammen vælger vi det rette hold til dig. Det giver den bedste oplevelse for begge parter. Book gratis pilates-intro.

Holdtyper

Studio

Vores studiohold er små – med op til tre deltagere på hvert hold. Træningen er individuel, så hver enkelt deltager laver hver deres øvelser på enten reformer eller måtte. Øvelserne til dig er baseret på dine styrker, svagheder og specifikke behov. Der er god tid til individuel rådgivning og vejledning, og du kan nærmest betragte holdet som en slags personlig træning med tre deltagere. Dette hold egner sig godt til dig som har specifikke behov, har smerter eller skal igennem et genoptræningsforløb.

Matwork

I matwork foregår øvelserne på en træningsmåtte. Øvelserne tager udgangspunkt i din egen kropsvægt og er en skånsom måde at træne kroppen på. Din krop bliver stærk og smidig, mens du træner styrke, koordination og balance. Du lærer først de basale øvelser, og når du er fortrolig med dem, udvider vi træningen til mere komplekse øvelser og eventuelle træningsredskaber. Dette hold signer sig godt til dig som vil være stærkere omkring dine mave- og rygmuskler eller tidligere har døjet med rygsmerter og gerne vil forebygge fremtidige smerter.

Reformer

Reformeren er en pilatesmaskine med uendelige muligheder. Du får styrket og tonet din krop, mens du træner stabilitet, smidighed, koordination og balance. Reformeren giver dig mulighed for at skabe modstand eller få støtte efter behov. På reformerholdene bliver din krop udfordret, og du får gennemarbejdet hele kroppen på en helt anden måde, end du er vant til. Naturligvis med styrke og sundhed for øje. Dette hold egner sig godt til dig som vil træne musklerne i hele kroppen eller tidligere har har haft smerter fra fx ryg, knæ eller skuldre.

Kombi

Kombi-holdet til dig, som vil have det bedste fra matwork og reformer i ét hold. En time, hvor øvelser på træningsmåtten og reformermaskinen har fokus på smidighed, styrke og stabilitet. Det giver din krop de bedste forudsætninger for bevægelse og et aktiv liv. Dette hold egner sig godt til om vil have fokus på at træne hele kroppen eller har døjet med smerter fra fx. nakke, ryg, knæ eller skuldre.

Graviditet og efterfødsel

Graviditet og fødsel er en stor belastning for din krop, og derfor er det vigtigt, at træningen på samme tid er skånsom og styrkende. Pilates er ideel til dig, der er gravid eller lige har født. Hvis du er gravid, vurderer vi sammen, hvilke hold som passer bedst til dig. På alle hold tager vi individuelle hensyn, så du bliver forberedt bedst muligt til din kommende fødsel. Hvis du lige har født, kan du – sammen med din baby – med fordel gå på vores efterfødselshold, hvor vi træner bækkenbund, mavemuskler, ryg og skuldre. Vi strækker stramme muskler og øver et sundt åndedræt, så du er klar til en fantastisk start på livet som mor. Vores efterfødselshold starter løbende op, og du kan hoppe ind på et hold 4-6 uger efter fødslen.

Priser