Studio hold oprettes som lukkede forløb med maks. 3 deltagere. Vi visiterer altid forud for opstart for at sikre den rette holdplacering og eventuel sundhedsfaglig journalføring.
EN AF VORES KUNDER SIGER
“Min ryg og nakke har aldrig haft det bedre, end siden jeg startede her”.
Bitten Jørgensen, 53 år
Fysio Pilates – det bedste fra pilates og fysioterapiens verden.
Alle pilatesinstruktører i Fysio Studio er uddannede fysioterapeuter. Derfor får du kvalitetstræning ud over det sædvanlige. Når vi kombinerer vores faglige viden med effektiv træning får du en stærk og smidig krop.
Skader kan forværres, hvis de ikke genoptrænes rigtigt. I Fysio Studio bruger vi vores indsigt om genoptræning og behandling til at genopbygge din krop på den mest skånsomme og effektive måde.
Vores hold er små, så vi har tid til grundig vejledning af hver enkelt deltager. Så er du sikker på at lave øvelserne korrekt.
Pilatestræningen styrker din ryg, mave og kropsbevidsthed. Du arbejder grundigt med de stabiliserende muskler i ryg og nakke og udspænder overbelastede muskelgrupper, så kroppen opnår en bedre balance, der reducerer smerter og forebygger slid og skader.
Træningen er effektiv – også selvom du kun træner en gang om ugen.
Det er vigtig, at vi lærer dig og dine behov at kende, så du opnår de bedst mulige resultater. Derfor inviterer vi dig altid til en personlig intro, inden du starter til pilates hos os. Til introduktionen får du professionel vejledning, og sammen vælger vi det rette hold til dig. Det giver den bedste oplevelse for begge parter. Book gratis pilates-intro.
Vores studiohold er små – med op til tre deltagere på hvert hold. Træningen er individuel, så hver enkelt deltager laver hver deres øvelser på enten reformer eller måtte. Øvelserne til dig er baseret på dine styrker, svagheder og specifikke behov. Der er god tid til individuel rådgivning og vejledning, og du kan nærmest betragte holdet som en slags personlig træning med tre deltagere. Dette hold egner sig godt til dig som har specifikke behov, har smerter eller skal igennem et genoptræningsforløb.
I matwork foregår øvelserne på en træningsmåtte. Øvelserne tager udgangspunkt i din egen kropsvægt og er en skånsom måde at træne kroppen på. Din krop bliver stærk og smidig, mens du træner styrke, koordination og balance. Du lærer først de basale øvelser, og når du er fortrolig med dem, udvider vi træningen til mere komplekse øvelser og eventuelle træningsredskaber. Dette hold signer sig godt til dig som vil være stærkere omkring dine mave- og rygmuskler eller tidligere har døjet med rygsmerter og gerne vil forebygge fremtidige smerter.
Reformeren er en pilatesmaskine med uendelige muligheder. Du får styrket og tonet din krop, mens du træner stabilitet, smidighed, koordination og balance. Reformeren giver dig mulighed for at skabe modstand eller få støtte efter behov. På reformerholdene bliver din krop udfordret, og du får gennemarbejdet hele kroppen på en helt anden måde, end du er vant til. Naturligvis med styrke og sundhed for øje. Dette hold egner sig godt til dig som vil træne musklerne i hele kroppen eller tidligere har har haft smerter fra fx ryg, knæ eller skuldre.
Kombi-holdet til dig, som vil have det bedste fra matwork og reformer i ét hold. En time, hvor øvelser på træningsmåtten og reformermaskinen har fokus på smidighed, styrke og stabilitet. Det giver din krop de bedste forudsætninger for bevægelse og et aktiv liv. Dette hold egner sig godt til om vil have fokus på at træne hele kroppen eller har døjet med smerter fra fx. nakke, ryg, knæ eller skuldre.
Graviditet og fødsel er en stor belastning for din krop, og derfor er det vigtigt, at træningen på samme tid er skånsom og styrkende. Pilates er ideel til dig, der er gravid eller lige har født. Hvis du er gravid, vurderer vi sammen, hvilke hold som passer bedst til dig. På alle hold tager vi individuelle hensyn, så du bliver forberedt bedst muligt til din kommende fødsel. Hvis du lige har født, kan du – sammen med din baby – med fordel gå på vores barselshold, hvor vi træner bækkenbund, mavemuskler, ryg og skuldre. Vi strækker stramme muskler og øver et sundt åndedræt, så du er klar til en fantastisk start på livet som mor. Vores efterfødselshold starter løbende op, og du kan hoppe ind på et hold 4-6 uger efter fødslen.
Hos Fysio Studio træner du frit på tværs af alle vores pilateshold – uanset om du vil have styrke og sved på panden eller ro og kropskontrol. Tilmeld dig senest d. 31. december 2026 og få de første 2 måneder til intropris.
4 månedlige træninger
(ca. 1 træning om ugen)
Normalpris: 795 kr./md.
Intropris de første 2 mdr.
(køb senest d. 31. dec. 2026)
8 månedlige træninger
(ca. 2 træninger om ugen)
Normalpris: 1.295 kr./md.
Intropris de første 2 mdr.
(køb senest d. 31. dec. 2026)
20 månedlige træninger
(op til 5 træninger om ugen)
Normalpris: 1.695 kr./md.
Intropris de første 2 mdr.
(køb senest d. 31. dec. 2026)
Priser er angivet inkl. 25 % moms for personer på 30 år og derover. Deltagere til og med 29 år er momsfritaget. Der er 14 dages fortrydelsesret (frem til første booking).
Læs de samlede handels- og medlemsbetingelser for Fysio Studio her
Til dig, der ønsker at mestre pilates i dybden og have fuldt udbytte af hver eneste time. Med maks. 3 deltagere på holdet har vi tid til at fintune dine bevægemønstre, korrigere teknikken ned i detaljen og sikre en løbende, mærkbar progression. Øvelserne tilpasses dit fysiske niveau, så du opbygger en stærk, funktionel krop og optimal stabilitet.
Start forløbet med en Gratis Introduktion.
4.313 kr. (inkl. 25 % moms)
10-turs klippekort • Gyldigt i 12 mdr.
Til dig, der døjer med vedvarende smerter i ryg, nakke eller led, eller som genoptræning efter en operation eller skade. Forløbet tager afsæt i en grundig fysioterapeutisk undersøgelse og journalføring. Med maks. 3 deltagere doseres hver øvelse præcist efter dit vævs aktuelle belastbarhed, så du genopbygger styrke, mobilitet og tryghed ved bevægelse uden overbelastning.
3.450 kr. (momsfritaget)
10-turs klippekort • Kræver sundhedsfaglig indikation
Studio hold oprettes som lukkede forløb med maks. 3 deltagere. Vi visiterer altid forud for opstart for at sikre den rette holdplacering og eventuel sundhedsfaglig journalføring.